Du kan søge uddannelseshjælp, hvis:
Du kan søge støtte til en bærbar PC til dit efterskoleophold eller din ungdomsuddannelse, tilskud til studietur på din ungdomsuddannelse eller arbejdstøj til din erhvervsuddannelse.
Det er muligt at opnå støtte, hvis du er økonomisk trængt og din økonomiske situation er en reel barriere for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre.
Ved ansøgning om uddannelseshjælp er det et krav, at du vedlægger en anbefaling fra en fagperson såsom en studievejleder, UU-vejleder eller familierådgiver. Fagpersonen skal i anbefalingen tilkendegive, at denne står inde for, at din økonomiske situation er en barriere for deltagelse på uddannelsen. Derudover skal anbefalingen indebære en redegørelse for, hvad du søger støtte til.
Ansøgninger om uddannelseshjælp behandles af et udvalg, der vurderer alle ansøgninger individuelt. Gestus Nord bestræber sig på at besvare ansøgninger hurtigst muligt, og ansøgere vil modtage svar pr. e-mail.
For mere information om Gestus Nords uddannelseshjælp kan du kontakte os på uddannelse@gestusnord.dk