Nordjylland gør en forskel samler motion, musik og fællesskab ved søen hos TV2 Nord i Aabybro. Bag arrangementet står TV2 Nord, Ultra4Charity og Gestus Nord. Her kan alle være med – uanset om man vil gå en enkelt runde, løbe mange kilometer eller nyde stemningen og heppe på ultraløbernes rekordforsøg.
Indsamlingen går til Gestus Nords arbejde for børn og unge i udsatte positioner i Nordjylland.


Virksomheder kan købe startnumre til medarbejderne og bruge arrangementet som en fælles aktivitet med et godt formål. En gåtur eller løbetur omkring søen giver mulighed for hyggeligt samvær på tværs af arbejdspladsen – samtidig med at virksomheden støtter nordjyske børn og unge.
Fra den 20. til 30. august blev der slået rekorder og sendt live-tv døgnet rundt. Omkring søen skabte løbere, gående, frivillige, virksomheder og besøgende en folkefest, som nordjyderne også kunne følge hjemmefra.
Sammen fik vi spredt Gestus Nords budskab og samlet mere end 2.000.000 kr. ind.
Pengene skal give støtte, fællesskab og læring til de børn og unge i Nordjylland, der har mindst og mangler mest.
Af hjertet tak til alle, der deltog, bidrog og bakkede op.
