Julehjælp
Alle børn bør opleve en god jul med traditioner, god mad og julegaver.

Hvorfor tilbyder vi julehjælp?

Julen er en tid, hvor fællesskab, traditioner og nærvær fylder meget. For nogle familier kan økonomiske udfordringer gøre det svært at skabe den juleaften, børnene drømmer om. Derfor uddeler vi julehjælp til nordjyske børnefamilier, der har brug for en ekstra håndsrækning. 

Målet er at give familierne mulighed for at gøre julen til en hyggelig og givende højtid, som børnene kan huske tilbage på med glæde. En lille håndsrækning kan gøre en stor forskel og være med til at skabe gode minder for hele familien.

Julehjælpen i tal

  • Cirka 665 julegaver bliver givet til børn
  • Cirka 200 julekurve til en værdi af 1.200 kr. bliver pakket og uddelt

Sådan fungerer julehjælpen

Familier, der allerede er tilknyttet Gestus Nord, modtager information om julehjælpen direkte i løbet af efteråret. Derudover samarbejder vi med udvalgte nordjyske kommuner om at nå ud til nye børnefamilier, som kan have glæde af en ekstra håndsrækning i juletiden.

Familier kan derfor komme i betragtning til julehjælp, hvis de enten er tilknyttet Gestus Nord eller bliver henvist gennem samarbejdet med kommunerne. Det er ikke muligt at ansøge om julehjælp via vores akuthjælp.

Vil du være med til at skabe juleglæde?

Gestus Nords julehjælp er kun muligt takket være opbakning fra virksomheder, frivillige og private bidragydere. Når du støtter Gestus Nord, er du med til at give nordjyske børn og familier en ekstra håndsrækning i juletiden.

Information om julehjælp til fagpersoner

Gestus Nord samarbejder med udvalgte nordjyske kommuner (Thisted kommune og Morsø kommune) om at nå ud til nye børnefamilier, der kan have glæde af julehjælpen. Hvis du som fagperson møder en familie, der kunne have gavn af en ekstra håndsrækning i juletiden, kan du undersøge mulighederne gennem kommunens koordinator.

For mere information om Gestus Nords julehjælp kan du kontakte os på info@gestusnord.dk