Du kan søge uddannelseshjælp, hvis
du er under 18 år
du er bosat i Nordjylland
du går på en ungdomsuddannelse, eller du skal snart starte på én
Støtten er særligt tiltænkt de situationer, hvor økonomien er en reel barriere for, at du kan gennemføre uddannelsen. Det kan eksempelvis være til køb af obligatorisk udstyr til uddannelsen. Gestus Nord støtter også i situationer, hvor din økonomi er en hindring for at deltage i socialt, faglige aktiviteter i forbindelse med uddannelsen.
Ved ansøgning for uddannelseshjælp er det et krav at du vedlægger en anbefaling fra en fagperson såsom en UU-vejleder eller en studievejleder. Fagpersonen skal i anbefalingen tilkendegive at de står indenfor at din økonomiske situation er en barriere for din deltagelse på uddannelsen. Derudover skal anbefalingen indebære en redegørelse for hvad du søger støtte til.
Ansøgningerne til uddannelseshjælp behandles af et udvalg, der vurderer alle ansøgninger individuelt. Gestus Nord bestræber sig på at besvare ansøgninger hurtigst muligt, og ansøgere vil modtage svar pr. e-mail.
Gestus Nord uddeler ikke kontante beløb til forbrug eller til betaling af regninger.
For mere information om Gestus Nords uddannelseshjælp kan du kontakte os på uddannelse@gestusnord.dk