Julehjælpen gives til økonomisk trængte børnefamilier, som ikke har råd til at holde juleaften, som vi kender det i Danmark. Gestus Nord ønsker at give familierne mulighed for at gøre julen til en hyggelig og givende højtid, som børnene kan huske tilbage på med glæde.
Gestus Nords julehjælp består af en julekurv til en værdi af 1.200 kr.
Familier, der allerede er tilknyttet Gestus Nord, kan søge julehjælp via link, der udsendes på mail direkte til dem i løbet af efteråret.
Desuden samarbejder Gestus Nord med udvalgte nordjyske kommuner (Thisted kommune og Morsø kommune) for at nå ud til nye børnefamilier, der har et stort behov for en ekstra håndsrækning. Nordjyske børnefamilier kan derfor opsøge deres kontaktperson i den pågældende kommune vedr. mulighed for at opnå julehjælp.
Det er ikke muligt at søge julehjælp, hvis du ikke er tilknyttet Gestus Nord eller bliver henvist af kommunens medarbejdere. Det er heller ikke muligt at ansøge om julehjælp via Gestus akuthjælp.