Når du har søgt om julehjælp

  • ALLE ansøgninger, der er modtaget senest kl. 23.59 den 2. december, vil blive behandlet hurtigst muligt
  • ALLE der har sendt ansøgningen inden for fristen får svar fra os – uanset om du bliver tildelt julehjælp eller ej, så hører du fra os
  • Du hører fra os senest den 10/12 – og har du ikke modtaget noget, bedes du tjekke dit spam-filter 

Vi håber på din forståelse, da behandlingstiden bliver meget mere tidskrævende for os, når vi modtager mange henvendelser vedr. ovenstående punkter.

 

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og takker REMA1000 i Hasseris for det fantastiske samarbejde, der gør det muligt at hjælpe 200 familier igen i år.

Hvem tildeles julehjælpen?

Håndsrækningen gives til økonomisk trængte børnefamilier, som ikke har råd til at holde juleaften. Gestus Nord ønsker at give familierne mulighed for at gøre julen til en hyggelig og givende højtid. 

Ansøgningerne til julehjælpen behandles af et udvalg, der vurderer alle ansøgere ud fra indkomst, samlevers indkomst, antal børn i familien, samt om familien er bosat i Nordjylland.